Dictator perpetuo (dansk: "diktator for evigt"), også kaldet dictator in perpetuum,[1] var det embede, som Julius Cæsar besad inden hans død. Han blev tildelt embedet mellem 26. januar og 15. februar i år 44 f.Kr. – kort før attentatet den 15. marts.[2] Normalvis var det romerske diktator-embede forbundet med en forudbestemt tidsbegrænsning, hvorfor dette embede hævede Cæsar til en rang, der modsvarede de gamle romerske konger.
^For this title in inscriptions and texts cf. the Fasti Capitolini (Rome): ..../ [C(aius) Iulius C(ai) f(ilius) C(ai) n(epos) Caesar in perpetuum dict(ator)] / [rei gerundae causa]... and the Fasti Amiternini (Amiternum/ Poggio San Vittorino): ...[C(aius) Iulius Ca]esar dict(ator) [in p]erpetuum/ [bellu]m civil(e) Mutine(n)se / cum M(arco) [A]ntonio...; important is also Livy, Perioch. CXVIArkiveret 2018-12-04 hos Wayback Machine: Caesar... Et cum plurimi maximique honores a senatu decreti essent (inter quos... dictator in perpetuum esset...)... For the date "Julius Caesar: Dates and Events".